Bag diagnosen - S01 / E02

#2 Angst - helt generelt

I denne episode forklarer vi generelt, hvorfor følelsen angst ikke er et symptom på, at sindet er skadet, eller at verden er farlig.

Lyt med hvis du vil have et nyt syn på angst og de fysiske symptomer, eller hvis du er nysgerrig på, hvordan det kan være udtryk for et sundt sind, at vi mærker angst. Det er en episode om edderkopper, møder på jobbet, skrækfilm og drivethrough horrorhouses, der leder til spørgsmålet: Hvad sker der med følelsen angst, hvis vi ikke er bange for den?

Lever du med angst, er du fagperson eller pårørerende, så lyt med til dette håbefulde afsnit om sundheden bag diagnosen.

Vil du gerne vide mere om os, så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 

Over Bag diagnosen

Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”. Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhovedet kan gå i stykker.
Sara Spangsberg og Jette Gelbek