Bag diagnosen - S01 / E16

#16 Sundheden bag min bipolare diagnose

Maries historie er en voldsom rutschebanetur. 27 elektrochok, psykotiske episoder, bipolar lidelse med en hverdag hvor hendes humør i de første år kunne svinge flere gange om dagen mellem depression, hypomani og blandingstilstand. Maries historie gennem psykiatrien har været vild, men måske er det vildeste, hvor godt hun har det i dag.

 Marie fortæller i denne episode om hendes vej fra bipolart kaos med selvbebrejdelser, angste tanker, høje forventninger og talepres til et liv, hun nyder. Et liv hvor hun i højere og højere grad er til stede uden at være bange for sine tanker og følelser. Marie fortæller levende, hvad det har betydet for hende at lære at de følelsesmæssige signaler er et sundhedstegn og ikke sygdomstegn. En forståelse af sundheden i hende, der har givet hende muligheden for at hun kan reagere på følelserne og kroppens signaler, så humøret ikke svinger i samme grad. Marie beskriver et liv, hvor hun har overhørt kroppens signaler og ikke har respekteret, det hun mærkede til den dag i dag, hvor hun tillader sig selv at have det, som hun har det.

Tak til Marie for at dele sin historie med os alle og for at gøre os klogere på både bipolar lidelse og livet.  


Hvis du gerne vil i kontakt med Marie, så kontakt Jette eller Sara, så formidler vi kontakten til Marie. Du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com 


Over Bag diagnosen

Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”. Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhovedet kan gå i stykker.
Sara Spangsberg og Jette Gelbek

Luister via ...