Bag diagnosen - S01 / E10

#10 Hvis jeg ikke kan stole på tankerne, hva så?

Hvis du har været vant til at stole på dine tanker og brugt dem til at finde vej i livet, og du nu opdager at din private tænkning ofte er illusioner, som du ikke skal tage alvorligt, hvad så? I denne episode taler vi om, hvad du i stedet kan lytte til og tune ind på.

Vi er alle født med sund fornuft, intuition - en indre visdom, der altid er tilgængelig, men som vi kan være helt uvant med at tune ind på.

Vil du gerne vide mere om os så kan du finde Jette på mentalbalance.dk og Sara på SaraSpangsberg.com


Over Bag diagnosen

Hvad hvis der bag ved enhver diagnose er et menneske med intakt psykisk sundhed, der helt simpelt har misforstået, hvordan sindet fungerer? Dette spørgsmål er udgangspunktet for alle episoderne i vores podcastserie: ”Bag diagnosen”. Vi dykker ned i det danske diagnosesystem og de udfordringer, vores klienter præsenterer os for, og vi leder efter sundheden i symptombilledet. Vi vender simpelthen den traditionelle psykologi på hovedet i vores jagt på sundheden, når vi ser på, hvad der forårsager de forskellige psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Du er ikke din diagnose, så hvis du er interesseret i en håbefuld vinkel og tips til en lettere vej til at trives, så lyt med når vi udforsker, hvordan den menneskelige oplevelse skabes fra øjeblik til øjeblik, hvilken rolle tanker spiller i vores liv og hvad følelser egentlig fortæller noget om. Vi forsøger at finde tanke-logikken bag lidelsen og sætter spørgsmålstegn ved, om sindet overhovedet kan gå i stykker.
Sara Spangsberg og Jette Gelbek

Luister via ...