Sara og de 3P'er - S01 / E06

#6 ængstelse og tankemylder

Livet er ikke bare lutter lagkage, og selvom jeg synes jeg har forstået designet og ofte har god kontakt til min indre ro, så betyder det ikke at mine tanker ikke godt kan stikke seriøst af med mig og gøre mig ængstelig. Dette er et eksempel på netop sådan en situation, og på hvordan min forståelse hjælper mig, også selvom jeg har det af helvede til, lige i det øjeblik.

Dette afsnit var et af de første jeg lavede, men da jeg hørte det igennem tænkte jeg at der nok lige skulle lægges et par introducerende afsnit op først, for at det gav mening for jer lyttere - så derfor kommer det først nu.


Over Sara og de 3P'er

Sara og de 3P’er er en podcast serie hvor jeg, psykolog Sara Spangsberg, prøver at dele en forståelse af hvordan psyken fungerer – hvordan VI fungerer, og hvordan vores oplevede virkelighed bliver til.

For når vi forstår hvordan noget virker, så bliver vi ikke så påvirkede af det

Den forståelse jeg taler om kaldes de tre principper, eller bare 3P, og jeg vil i denne serie forsøge at dele min forståelse af de tre principper, og min oplevelse af at leve ud fra denne forståelse.

Jeg har også podcast serien Dramadronningen på 1. hvor jeg, sammen med ugens gæst og med udgangspunkt i vores tossede tanker, præsenterer 3P forståelsen.