Ny ægte voksen - S0 / E27

SOFASNAK OG SJÆLETERAPI PT.2

SOFASNAK OG SJÆLETERAPI PT.2

Efterårsferien er slut, og det er vi nok mange der er kede af - men helt sørgeligt er det ikke, for det betyder nemlig at vi igen er tilbage med et nyt afsnit til jer. Vi er to travle damer i øjeblikket, og derfor har vi ikke fået opdateret hinanden på life, henover den sidste uge. Det vil sige, at vi i dag udkommer med endnu et SOFASNAK OG SJÆLETERAPI afsnit. Som den kvikke lytter allerede har opfanget, så lever Emma i øjeblikket i en temmelig intens bachelor-bobble, hvilket medfører både gode og sjove oplevelser, men som grundet intensiteten også påvirker hendes daglige hverdag i den ene og den anden retning. Derfor snakker vi om, hvordan man i en gruppe kan få etableret et stabilt fundament for sit ‘’profesionelle’’ samarbejde, ved også at huske, at prioritere tid til sjov og spas. HP vimser stadig rundt på Zanzibar, og har brugt sin efterårsferie i praktikken, hvor hun dagligt bliver udfordret, både fagligt men også personligt. Derfor benytter hun dagens afsnit, til at få luftet ud for sine mange oplevelser, der har fulgt med hendes tur. 

Vi har glædet os til endnu engang at lande en fantastisk samtale i vores ‘safe-space’, og endnu mere til at dele den med jer. God lyttelyst. 

company logo

Om Ny ægte voksen

Ny ægte voksen er en samtalepodcast, hvor vi afsnit efter afsnit udforsker livet som upcoming voksne. Du vil blive introduceret og præsenteret for Emma og HP’s forsøg på at lære at balancere sig igennem voksenlivet. I et forsøg på at portrættere voksenlivet som noget, der kan leves på mange måder, deler de historier og små anekdoter af egne oplevelser fra deres eget liv. Ny ægte voksen er for dig der måske føler dig alene i læren omkring voksenlivet, eller for dig der bare trænger til et kæmpe godt grin - god fornøjelse! 

Lyt via ...

Følg os på ...