Ny ægte voksen - S0 / E44

FORÅRSKULLER

FORÅRSKULLER

Som før nævnt har vi jo købt os ind på tanken om den stærke og den svage kraft, hvilket vi i dagens afsnit får illustreret på bedste vis (hvis vi selv skulle sige det). Dette afspejles også af, at vi for en kort stund fik lov til at smage på forårets varme solstråler, og derfor vil du i denne episode kunne fornemme en lille tendens til forårskuller og ønsketænkning. For både Emma og HP fanges nemlig i den stærke krafts klør under dagens optagelse, og forvilder sig ud på en længere vej fyldt med drømme, tanker og forestillinger for foråret. Dette indbefatter blandt andet træning i fitness, en tur i skoven, ramsløgsplukning, hjemmesylt samt olie og pesto lavet fra bunden. En mere autentisk og menneskelig lytteroplevelse får du ikke mange andre steder! God fornøjelse

company logo

Om Ny ægte voksen

Ny ægte voksen er en samtalepodcast, hvor vi afsnit efter afsnit udforsker livet som upcoming voksne. Du vil blive introduceret og præsenteret for Emma og HP’s forsøg på at lære at balancere sig igennem voksenlivet. I et forsøg på at portrættere voksenlivet som noget, der kan leves på mange måder, deler de historier og små anekdoter af egne oplevelser fra deres eget liv. Ny ægte voksen er for dig der måske føler dig alene i læren omkring voksenlivet, eller for dig der bare trænger til et kæmpe godt grin - god fornøjelse! 

Lyt via ...

Følg os på ...